Tre vigtige ting om skatterabatten til boligejere
20% af boligejere går stigende boligskat i møde på trods af skatterabatten.
Der skelnes mellem to typer af boligskat, ejendomsværdiskat og grundskyld. Satserne for begge typer nedsættes fra næste år, dog kan mange regne med højere ejendomsvurderinger, hvorfor omkring en femtedel af boligejere går markant højere boligskat i møde.
Skatterabat stopper ikke skattestigning
Intentionen for skatterabatten er at sikre, at boligejere ikke skal betale mere i boligskat i 2024 trods de nye regler.
Dog kan dette ikke forsikres blot med skatterabat, da grundskylden også kan stige fra 2023 til 2024, hvilket alligevel vil medføre stigende boligskat for nogle boligejere.
Herudover kan boligejere, hvis ejendomsværdiskat falder, risikere ikke at få nogen skatterabat, da denne beregnes ud fra summen af de to skatter.
Hvem kan se frem til skatterabat?
Skatterabat vil blive tildelt ejere af alle slags ejerboliger, dog er der betydelig forskel på rabatten alt efter typen af bolig.
Ejerlejligheder: de fleste ejere af ejerlejligheder kan se frem til at få en skatterabat. Dette skyldes at deres grundskyld stiger markant.
Enfamilie huse: Langt fra alle boligejere af enfamilieshuse vil få skatterabat, da kun 16 ud af 98 kommuner har boligejere, hvis skatter stiger nok til at være berettiget til rabatten.
Sommerhuse: Få ejere af sommerhuse vil opleve stigende boligskat, hvorfor også kun få er berettiget til skatterabat.
Ingen rabat ved salg af bolig
Skatterabatten er berettiget boligejere ved udgangen af 2023. Derfor bortfalder den, vælger man at sælge i 2024 eller senere hen. Konsekvensen af dette bliver, at salgsprisen kan risikere at blive påvirket negativt.
Læs også om: Skatteregler – Hvordan undgår du dansk skat i udlandet.